Ars Legis publikationer
Ars Legis (Hrsg.): Das Recht der Kapitalgesellschaften in Europa
Ars Legis har udgivet dette tyske værk, hvis titel oversat til dansk betyder 'Lovgivningen for kapitalselskaber i Europa'. Bogen gennemgår kapitalselskaberne i den Europæiske Unions medlemslande samt Schweiz og giver et overblik over de enkelte landes væsentligste lovbestemmelser på området. Den omhandler således hvert lands retlige forudsætninger omkring virksomhedsdannelse, virksomhedsformer, hæftelse, omkostninger og gebyrer, skatter og kapitalindskud samt mulige strafferetlige ansvar. Bogen henvender sig til virksomhedsejere og ledere samt virksomhedsrådgivere inden for økonomi, skat og jura.
I de enkelte indlæg gives der indledningsvis et overblik over kapitalselskaber, stiftelsesprocedurer, herunder kapitalbehov, omkostninger og gebyrer. Derefter behandles selskabernes organer. Der følger en kort beskrivelse af beskatningen i de enkelte lande samt selskabernes ansvar, herunder organernes ansvar samt selskabsdeltagernes eventuelle ansvar. I kapitlerne over de enkelte lande gøres der afslutningsvis rede for et muligt strafferetsligt ansvar.
I den forbindelse tages der højde for, at medlemsstaternes nationale love i stigende grad præges – ja endog bestemmes - af europæiske normer. Her skal bare nævnes den Europæiske Kommissions ”Aktionsplan til modernisering af selskabsretten til forbedring af corporate governance” af 21.05.2003. I overensstemmelse med denne politik er betingelserne for kapitalselskabernes grænseoverskridende aktiviteter blevet gjort lettere og vil blive gjort lettere.
Når en virksomhed skal afgøre, om den vil flytte til udlandet, konfronteres den ofte med ikke helt nemme, juridiske spørgsmål. De kan i dag ofte kun besvares af kvalificerede rådgivere, der arbejder i et europæisk og gensidigt afhængigt international netværk.
Udgivet af: Ars Legis
Das Recht der Kapitalgesellschaften in Europa
20 Staaten im Überblick
1. oplag 2007,
402 sider, Hardcover
ISBN 978-3-87081-527-1
Economica Verlag — Heidelberg
Heidelbergsk kommentar til varemærkeretten
En række Ars Legis-kolleger har revideret den tyske bog Markenrecht (på dansk: varemærkeret) for at ajourføre den med de seneste ændringer i varemærkelovgivningen. Den reviderede udgave af dette første bind behandler varemærkelovgivningen og varemærkeretten i udvalgte lande.
Der tages allerede i dag højde for ændringerne i medfør af den tyske lov til forbedring af håndhævelsen af intellektuelle rettigheder (i kraft siden 1.9.2008), der som hovedformål sigter imod gennemførelsen af EU-håndhævelsesdirektivet.
Redegørelserne starter med et kort retshistorisk overblik over varemærkereglerne og deres integration i retsordenen. Kommentarerne til varemærkeloven er anbragt overskueligt og giver et fint overblik over retspraksis. Der gøres ligeledes rede for EU-rettens indflydelse og for varemærkelovens forhold til varemærkernes beskyttelse ifølge TRIPS-aftalen.
I andet kapitel bringes et overblik over varemærkereglerne i Den Europæiske Unions vigtigste medlemsstater, der ligesom Tyskland havde pligt til at omsætte varemærkedirektivet. Der gøres også rede for varemærkereglerne i Indien, Schweiz, USA, Kroatien, Norge og Tyrkiet samt i Kina. Sidstnævnte suppleres med en fremstilling over kinesiske domæneregler.
De supplerende juridiske henvisninger i noterne vil falde i praktikerens smag. Her findes det europæiske register for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser samt en oversigt over sager med eksisterende register over EU-retten.
Markenrecht
Band 1: Markengesetz und Markenrecht ausgewählter ausländischer Staaten
Heidelberger Kommentar
zum Markenrecht
Udgivet af:
Prof. dr. Friedrich L. Ekey, advokat (udgiver)
Prof. dr. Diethelm Klippel (udgiver)
Achim Bender, advokat ved den tyske patentdomstol (udgiver)
Dr. Ulrich Bous, notar
Dr. Jens Eisfeld, LL.M. Prof.
Dr. Friedrich L. Ekey, advokat
Dr. Georg Fuchs-Wissemann, retsformand ved den tyske patentdomstol
Cornelie von Gierke, advokat ved den tyske højesteret
Joachim von Hellfeld, dommer ved oberlandesgericht
Manuel Jansen, advokat
Prof. dr. Diethelm Klippel
Franziska Kramer, advokat,
Maitrise en droit civil prof. dr. Louis Pahlow
Dr. Frank Seiler, advokat
Dr. Birgit Wüst, advokat
2., revideret oplag 2009
XXII, 1.800 sider, Hardcover
ISBN 978-3-8114-5205-3










